Category Archives: Billedbøger

En nat

EN NAT er stærk og nænsom poesi. Finurlig og forunderlig. En fortælling, som man skal give sig tid til at dykke ned i. Der er ikke mange ord, men kigger man efter, og mærker man efter, bliver der fortalt en stor historie. Om savn, om venskab, om at måtte digte sine drømme selv, om at kunne så og høste bogstaver. Der er så mange fine detaljer, der både pirrer nysgerrigheden og fylder hjertet med varme. Man får spontant lyst til at kramme alle i nærheden efter endt læsning. Mette Hegnhøj og Mette Marcussen har sammen lavet et smukt, poetisk værk,…

Hvid

Sky og Skar kan lide, når der er hvidt og stille og roligt. De kan lide trekanter, firkanter og cirkler, der passer perfekt ind i dimsemaskinens huller. Passer formerne ikke, er det såmænd fint nok – så længe de kan smide dem i duer-ikke-kassen. Det siger sig selv, at de to regelrette og farveforskrækkede typer bliver noget forpjuskede den dag, der dukker en stor multifarvet, uformelig dims op, som ikke passer ind i nogen huller. Og som de ikke bare sådan lige kan slippe af med. Heldigvis går det hverken værre eller bedre end at de i deres forsøg på…

Trylleblik

  TRYLLEBLIK fortæller en barsk historie. Den fortæller om et land i krig. Den fortæller om en pige og hendes familie på flugt. Den fortæller om en bedstemor, som må efterlades død i skoven. Den fortæller om en mor, der forsvinder i havet. Dette er fortællingen, som man kan finde i bogens illustrationer. Pigen selv fortæller om det trylleblik, som hendes bedstemor har lært hende. Et trylleblik, der kan se skønhed, lys og håb, hvor det ikke er. Vi har alle brug for et trylleblik, når vi læser denne historie. Historien er for grum – også for os – uden. Derfor…

Monsterbange

  Et af mine børn – jeg har lovet ikke at nævne navne – var på et tidspunkt virkelig bange for Murren fra Mumitroldene. Der var ikke noget farligere i hele verden end den forbistrede Murre, og den kunne åbenbart være overalt. På badeværelset, i skabet og ikke mindst uden for vinduet. Hvis der var et sted, hvor Murren i hvert fald ikke kun var, var det i fjernsynet…! Almindelig logik hjalp i det store hele ikke i kampen mod Murren. Og så alligevel. På et tidspunkt fik jeg en lys ide: “Ved du egentlig, hvor stor Murren er i…

Endnu flere bare numser

I BARE NUMSER var Mira og hendes forældre en tur i svømmehallen, og i omklædningsrummet ikke mindst, der var fyldt med bare numser, bare bryster og bare tissekoner i alle mulige former og farver. Nu er BARE NUMSER på tur igen – denne gang til en strand i Italien. En nudiststrand, tilmed. Her er også alskens bare variationer af ovenstående. Og en vigtig tilføjelse – bare tissemænd. I alverdens størrelser og faconer. Der er altså ligesom i forgængeren fokus på kropspositivisme, på at få afmystificeret nøgenhed og på alle de forskellige former for kroppe, der findes – og hurra! for…

Måske…

Vi har alle prøvet det! Vi får at vide, der er noget vi ikke må, og pludseligt er det svært helt at slippe tanken om, hvor godt det ville være at gøre det. Som fx når ens mor siger, at man ikke må gå hen til mangotræerne, fordi tigerne ligger på lur. Man ved jo godt, at det er en virkelig dårlig ide, fordi…tigre. Men på den anden side er tanken om de lækre frugter blevet plantet. Så måske…går den! Og det gør det heldigvis for de tre små aber, der hele tiden både kommer et skridt nærmere mangoerne, men…

Opsamlingsheat :: Februar

Vi modtager rigtig mange, rigtig fine børnebøger til anmeldelse. Her er et slags opsamlingheat, som giver et hurtigt overblik over nogle af de børnebøger, vi har modtaget. Venner fra A til Å af Zarah Juul Billedbog (4-6 år), 270 kr. Maj 2020, Jensen & Dalgaard (anmeldereksemplar) VENNER  FRA A TIL Å er en alfabetfortælling, der med udgangspunkt i alfabetets bogstaver fortæller historien om de to venner Hest og Tiger. Typisk indeholder ABC-bøger ord som fx “Abe” og “Elefant”. Ordene der fokuseres på i denne fortælling er lidt mere abstrakte, som fx “Alene”, “Bedre” og “Charme”. Fremfor de typiske rim og remser,…

Lille Bange Egern holder fødselsdag

Lille Bange Egern er tilbage i samme charmerende stil som altid. Denne gang for at holde fødselsdag. Selv om han indledningsvist går efter en fest for én, træder han ud af sin comfort-zone og inviterer sin ven Trofast. Alt er selvfølgelig planlagt ned til mindste detalje, så han undgår ubehagelige overraskelser, som fx konfetti, afskyelige snemænd og ponyer. Der er udførlig tidsplan, nøje tilrettelagt sikkerhedsplan, plan over samtaleemner og oversigt over, hvad man må (sidde stille) og ikke må (alt andet) til festen. Intet går selvfølgelig som Lille Bange Egern har planlagt. Trofast har taget en masse ekstra venner med,…

Kære tante Agathe

Et gotisk gys var hvad jeg havde forventet, da jeg så forsiden på KÆRE TANTE AGATHE. Gotik er der da også masser af i denne smukke bog, men den er blandet med stor charme og humor snarere end gys. Bogen er udformet som et brev fra niecen Louise til hendes tante Agathe. Louise og hendes to søstre bor i tantens hus, mens denne er ude at rejse. Dømmer man efter brevets tekst er alt lutter idyl, med et par enkelte undtagelser. En søster har allergi, en anden søster kan indimellem miste jordforbindelsen og springvandet er desværre tilstoppet. Ikke som sådan…

Videnskab til de mindste

  Nu kan børnene blive klogere på nogle af Danmarks klogeste videnskabsfolk. Børnebogsforlaget har udgivet to skønne, lettilgængelige billedbøger om henholdsvis Inge Lehmann og Niels Bohr, deres liv og deres opdagelser. Vi starter i barndommen, får et indblik i, hvad der har formet dem og hvad der endte med at gøre dem berømte. Bagerst er der også en uddybning af videnskaben i deres opdagelser. I sit udgangspunkt minder bøgerne om serien “Små mennesker, store drømme” – bare i en dansk og videnskabelig kontekst. De har dog langt mere sprudlende og farverigt udtryk, illustrationerne er fyldt med masser af liv og…

Vi er løver!

  “Jeg er en løve. Det er min storebror også. GRAAOOOU. Vi er en flok.” I VI ER LØVER! kommer der dog uorden i flokken. Hovedpersonens storebror bliver alvorligt syg og må på hospitalet. Og hvad gør løveflokken så, når den ene pludselig sidder fast i ledninger og slanger? VI ER LØVER! er en fantastisk smuk billedbog om et hjerteskærende emne. Bogen formår indlevende og omsorgsfuldt at fortælle om svær sygdom med det barn, der mangler en legekammerat og en løvebror, i fokus. Løsningen bliver at bringe legen og savannen ind på hospitalet, men også at acceptere at for nu…

Fuld fart på historien

Det er tid til at blive hovedperson i et nyt historisk eventyr! Byg pyramider i Egypten, tag på farefuldt vikingetogt, kom i lære som ridder eller se om du overlever et angreb på den middelalderborg, hvor du er tjenerinde. Der er kommet nye bøger i serien DEN UTROLIGE HISTORIE OM… og de vækker fortsat begejstring. Konceptet er det samme som i de øvrige bøger. Som læser bevæger du dig rundt i en bestemt historisk periode og får en mængde information om, hvordan det var at leve lige netop på det tidspunkt i lige præcis din tildelte rolle. Bøgerne er fortsat…