Category Archives: Børnebøger 10-11 år

Baskervilles hund

BASKERVILLES HUND læste jeg selv første gang på et (speciale)skriveophold på Ørslev Kloster. Den passede perfekt til stemningen på den gamle barokherregård, hvor der også gik historier om spøgelser. Helvedeshunde med flammende gab var der heldigvis ingen af. Nu har jeg læst bogen sammen med min søn – og den fungerer bestemt også selv om man sidder i et parcelhus i Sorø uden skyggen af spøgelser. Det er svært ikke at blive grebet af myten om den mystiske hund, der huserer på den forblæste og mørke hede. Hvor en morder på flugt skjuler sig og ponyer synker i døden i…

Trylleblik

  TRYLLEBLIK fortæller en barsk historie. Den fortæller om et land i krig. Den fortæller om en pige og hendes familie på flugt. Den fortæller om en bedstemor, som må efterlades død i skoven. Den fortæller om en mor, der forsvinder i havet. Dette er fortællingen, som man kan finde i bogens illustrationer. Pigen selv fortæller om det trylleblik, som hendes bedstemor har lært hende. Et trylleblik, der kan se skønhed, lys og håb, hvor det ikke er. Vi har alle brug for et trylleblik, når vi læser denne historie. Historien er for grum – også for os – uden. Derfor…

Tilly og bogvandrerne

“Er den næste bog om Tilly kommet nu?” spørger min datter stort set hver dag, mens hun drømmende ser på de engelske versioner af efterfølgerne på Mofibo. Man kan se, hvordan hun overvejer, om hun er klar til lydbøger på engelsk. Indtil videre må hun nøjes med den første bog på dansk, som hun efterhånden også har fået lyttet til et par gange som lydbog. DEN MAGISKE BOGHANDEL – TILLY OG BOGVANDRERNE er selvsagt et kæmpehit. At Anne fra Grønnebakken og Alice fra eventyrlandet (med flere) pludselig står lyslevende foran en, og man kan vandre i bøgerne med ens litterære…

Politik for begyndere

Jeg har netop overstået en eksamen, hvor jeg blandt andet skulle gøre rede for forskellige politiske filosofier. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor godt POLITIK FOR BEGYNDERE formår at beskrive og forklare nogle relativt komplicerede begreber lettilgængeligt og vedkommende for målgruppen. Bogen behandler emner om forskellige styreformer, politiske systemer, valgprocessen, politiske forandringer og politiske ideologier. Til sidst kommer den med forskellige synspunkter på store spørgmål: Findes der menneskerettigheder? Hvad er ytringsfrihed? Kan krig være berettiget? Er jeg feminist? Bogens layout er gennemtænkt og yderst velfungerende. Det indbyder læseren til at tage selvstændigt stilling. Fx til hvor…

Kære tante Agathe

Et gotisk gys var hvad jeg havde forventet, da jeg så forsiden på KÆRE TANTE AGATHE. Gotik er der da også masser af i denne smukke bog, men den er blandet med stor charme og humor snarere end gys. Bogen er udformet som et brev fra niecen Louise til hendes tante Agathe. Louise og hendes to søstre bor i tantens hus, mens denne er ude at rejse. Dømmer man efter brevets tekst er alt lutter idyl, med et par enkelte undtagelser. En søster har allergi, en anden søster kan indimellem miste jordforbindelsen og springvandet er desværre tilstoppet. Ikke som sådan…

Fuld fart på historien

Det er tid til at blive hovedperson i et nyt historisk eventyr! Byg pyramider i Egypten, tag på farefuldt vikingetogt, kom i lære som ridder eller se om du overlever et angreb på den middelalderborg, hvor du er tjenerinde. Der er kommet nye bøger i serien DEN UTROLIGE HISTORIE OM… og de vækker fortsat begejstring. Konceptet er det samme som i de øvrige bøger. Som læser bevæger du dig rundt i en bestemt historisk periode og får en mængde information om, hvordan det var at leve lige netop på det tidspunkt i lige præcis din tildelte rolle. Bøgerne er fortsat…

Opsamlingsheat :: December

Vi modtager rigtig mange, rigtig fine børnebøger til anmeldelse. Her er et slags opsamlingheat, som giver et hurtigt overblik over nogle af de børnebøger, vi har modtaget.   Nogle gange falder man ud af takt. Nogle gange banker hjertet uregelmæssigt, når det ikke længere har en køreplan at køre efter. Nogle gange flytter spurven Edith ind. SPURV er en indtrængende og foruroligende billedfortælling om en far, der har en forkærlighed for Elvis og alkohol. En datter, der holder af Ikea. Og den uhyggelige spurv, der flytter ind i lejligheden til faren og datteren. Mørk, dyster. På nippet til at trække lys…

Om at være på dybt vand

  Det kan være svært at sige farvel. Og det kan være at svært at sætte fri. Drengens papfar Steen er på vej til at flytte ud. Drengen er ikke parat til at give slip. Moren er ikke klar til at give drengen lov til at se Steen. Og hvorfor skulle hun? Drengen er jo ikke Steens barn. Der er et virvar af store følelser på spil i den sammensatte familie, som om lidt ikke skal være sammen længere. Heldigvis kommer en bjørn forbi. Det bliver stormfuldt. Det bliver farligt. Men det ender med at moren indser, at kærlighed ikke…

Frække Frej

  Der er ikke langt fra tanke til handling, når Frej sætter sig noget for. Hvad enten det er at rense akvarier, bygge rumraketter eller ulvefælder. Hans ven Jens er mere tilbageholdende men følger ikke desto mindre trofast med. Det går som regel ret skidt for de projekter de to kaster sig ud i, men ender som regel rimelig fornuftigt. Det er pænt morsomt at følge makkerparret ud i den ene katastrofe efter den anden. Og de er absolut sjovest, jo mere skørt og overdrevent det bliver. Vores yndlingsbøger er den med den dødlevende ål, med raketten og ikke mindst…

Hvordan føles sex?

  Er sex sjovt? Hvordan har man sex? Hvor tit har man sex? Kan man have sex med numsen eller øret? Hvad er sædafgang? Er der nogen, der aldrig kommer i puberteten? Bliver piger født med en klitoris? Findes der forskellige penisser? Det kan nogle gange være svært at få stillet spørgsmål om sex og alle de forandringer, der sker i kroppen. Seksualpædagogen Katharina von der Gathen har derfor fået nogle skolebørn til anonymt at stille spørgsmål om kroppe, pubertet, kærlighed og seksualitet. 100 af disse spørgsmål besvarer hun i HVORDAN FØLES SEX?. Hendes tilgang er rummelig, humoristisk og uhøjtidelig.…

Claras bog

CLARAS BOG er et indblik ind i det usynlige barns verden. Barnet, der drømmer om, at nogen vil stjæle dets hue. Der drømmer om, at nogen vil kommentere fregnerne på næsen. Det er en blændende smuk fortælling, rørende og opløftende.  Buschaufføren Patricia virker, som om hun er den eneste, der rigtigt ser og hører pigen Clara. På vejen til og fra skole – og nogle gange længere – har de to fået opbygget et særligt bånd. Hun får Claras bog, den dag Clara forsvinder, og får besked om at gøre den færdig. Og hvad er Claras bog så? Den er…

Anton og det forvirrende teenageliv

     Gudrun Skrettings bøger om Anton og livet omkring de 13 år er fyldt med humor, varme og voldsomt pinlige situationer. Tonen i bøgerne er charmerende og det er svært ikke at føle sympati for Anton, der ellers ikke altid opfører sig lige sympatisk. Anton prøver at finde sine ben i teenagelivet. Og på den ene side går det faktisk meget godt. Han har sin kæreste Ine og nogle gode venner. Og så alligevel er han ikke er helt tilfreds. I ANTON OG ANDRE FLOKDYR kommer han uforvarende – i forbindelse med en navneleg – til at kalde sin…