Pegebog med Nuttede Krybdyr: Hej Småkryb!

Hello Bugs

Hej Småkryb af Smriti Prasadam og Emily Balam var min datters absolutte yndlingsbog fra hun var omkring 6 måneder til hun var 1 år.

Bogen blev oprindeligt købt til min søn, som også var rigtig glad for den. Men det var min datter, der i den grad elskede den ihjel. Vi har bladret i bogen et uendeligt antal gange, mens vi sagde “Hej” til Edderkop, Bille, Mariehøne og de syv andre krybdyr i bogen.

Bogen er lavet i sort og hvid med enkelte glimt af farve, og skulle – efter bogens eget udsagn – være nøje tilpasset børn på 3 til 17 måneders farve- og synsudvikling.

Om der er noget i det, skal jeg ikke kunne sige, men populær har bogen i hvert fald været – begge børn har været meget fascineret af de fine billeder med de få, men flotte farver. Krybdyrene er tilmed lavet så nuttede, at man glemmer, at der er tale om, ja, krybdyr.

Bogen kan desværre ikke længere fås på dansk. Den har dog en ualmindeligt simpel tekst – “Hej bi!” – så jeg tror alle kan følge med i den engelske version. Ja, og baby er ligeglad.

Bogen er en del af en serie, hvor man også kan sige hej til mere almindelige dyr, til verden og til maskiner! Den koster ca. 45 kr. og kan bl.a. fås hos SAXO.com.

Herfra får krybdyrsbogen [rating=5]!

Børnebog 0-1 år

Skriv et svar