De bedste børnebøger :: Oktober og november

Hver måned bliver der udgivet uendeligheder af børnebøger. Og hver måned gennemgår jeg troligt alle de udgivne bøger og forsøger at finde frem til de bedste udgivelser til de 0- til 6-årige.

Når måneden er gået bringer jeg en oversigt over de bedste af de bøger, vi har haft fingrene i. Både nye udgivelser og bøger vi bare er faldet over på vores vej. De sjoveste bøger, de hyggeligste bøger, de smukkeste bøger. De bøger, vi var helt og aldeles vilde med.

I oktober og november var dette vores favoritter!

dyrenes

Dyrenes Museum af Katie Scott og Jenny Broom
Faktabog (5 år og opefter), 250 kr.
Oktober 2015, God og Ond (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Dyrenes museum er et fantastisk smukt naturhistorisk museum i bogform. Med udgangspunkt i livets træ, bliver 160 forskellige dyrearter beskrevet med ord og billeder.

Bogen er udført på helt vidunderlig og utrolig overlegen vis. Et fantastisk eventyr for både børn og voksne.

Vi bydes velkommen på museet med følgende indledning: “Det museum, du nu skal besøge, ligner ikke noget, du har set før. Det har åbent hele døgnet, syv dage om ugen, det omfatter en samling uden lige af verdens fineste og mest specielle skabninger, udstillingen er i fineste orden, og dyrene bliver præsenteret med fantastiske detaljer.”

Vi er voldsomt imponerede!

Stjerner - 6

 

alting

Historien om ALTING af Søren Lind og Hanne Bartholin
Billedbog (4-7 år), 225 kr.
September 2015, ABC Forlag (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: En poetisk og finurlig om hvad alting er for en størrelse.


Om alting står der: “Alting udvider sig hele tiden. Selvom der allerede er nok at holde styr på, er der altid plads til mere. Det er heldigt for alle de ting og sager, ingen har fundet på endnu.”

Bogen inspirerer til videre filosoferen over henholdsvis alting. Tonen i bogen er virkelig dejlig og illustrationerne, der hovedsageligt er abstrakte, komplementerer teksten så fint.

Stjerner - 4

 

kender du

Kender du sommer af Ditte Lundsgaard Nielsen
Billedbog (3-5 år), 250 kr.
September 2015, Turbine Forlaget (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: En sød og farverig billedbog, der kalder solen frem på en gråvejrsdag. Rigtig dejlige illustrationer.

Stjerner - 4

 

Smukke

Smukke skabninger af Camilla de la Beldoyere
Faktabog (5-9 år), 300 kr
September 2015, Turbine Forlaget

Et par bevingede ord: En smukt illustreret samling af mere end 250 dyr. Her er dyr med panser, hurtige dyr, glatte og slimede dyr, glubske tyranner, hurtigsvømmere og flyvende dyr.

Hvert eneste dyr er præsenteret med navn og lydskrift af navnet, så det også er muligt at udtale arten korrekt. Derudover kan man også se, hvilken tidsperiode dyret stammer fra. Forrest i bogen findes en tidslinje, der begynder ved jordens begyndelse og ender ved nutiden.

Det er naturhistorie i børnehøjde.

Stjerner - 5

 

jim

Jim Curious rejser til havets dyb af Matthias Picard
Billedbog (5-10 år), 160 kr.
September 2015, God og Ond (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Den ordløse fortælling handler om Jim Curious’ rejse til havets dyb. Her udforsker han dyrelivet, støder på glubske hajer, skibsvrag, en smuk sunken by og meget mere.

Der er tale om en 3D-bog – og det er en helt særlig og meget fascinerende oplevelse at dykke ned i den. Billederne kommer til live foran en og det føles som om man bliver en del af fortællingen. Det er så fint udført.

Stjerner - 5

 

Hvems

Hvem rydder ikke op af Stina Wirsén
Billedbog (1-3 år), 130 kr
September 2015, Vilde Dyr (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Vi er vilde med Stina Wirséns bøger. Hendes Hvem-bøger beskriver hverdagssituationer og -problemer i børnehøjde. Hendes visuelle univers er skævt og finurligt. Hendes tekster er kortfattede og humoristiske. Bøgerne fungerer rigtig godt.

Hvem rydder op? er fx fantastisk i sin beskrivelse af, hvordan sådan en oprydningsformiddag kan gå helt anderledes end planlagt.

Du har også mulighed for at kaste dig over hendes små tegnefilm på www.filmstriben.dk eller – hvis du er i Sverige – nogle af hendes utrolig mange andre bøger.

Stjerner - 4

 

vitello

Vitello går til pigefødselsdag af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen

Et par bevingede ord: Vitello er bare altid dejlig. Også når han skal til pigefødselsdag!

Stjerner - 5

 

ymer

Ymerdrengen af Oliver Zahle og Siri Melchior
Billedbog (3-7 år), 130 kr
Oktober 2015, Carlsen (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Ymerdrengen elsker ymer! Han er simpelthen all-in på ymer i en sådan grad, at han næsten ligner en hel liter ymer i sin hvide kedeldragt. Og sådan har han det faktisk rigtig godt.

Lige indtil den dag, hvor han møder pigen med den smukke stemme og tror, at han bliver nødt til at forandre sig, for at hun kan lide ham. 
Og det kommer der selvfølgelig intet godt ud af!

Ymerdrengen af Oliver Zahle og Siri Melchior er en rigtig fin og sød historie om at være og stå ved den man nu engang er. Så skal alt nok gå.

Min datter har netop udtalt: “Jeg elsker Ymerdrengen!” Og det kan jeg ærlig talt godt forstå.

Stjerner - 5

Skriv et svar