Endnu flere bare numser

I BARE NUMSER var Mira og hendes forældre en tur i svømmehallen, og i omklædningsrummet ikke mindst, der var fyldt med bare numser, bare bryster og bare tissekoner i alle mulige former og farver.

Nu er BARE NUMSER på tur igen – denne gang til en strand i Italien. En nudiststrand, tilmed. Her er også alskens bare variationer af ovenstående. Og en vigtig tilføjelse – bare tissemænd. I alverdens størrelser og faconer.

Der er altså ligesom i forgængeren fokus på kropspositivisme, på at få afmystificeret nøgenhed og på alle de forskellige former for kroppe, der findes – og hurra! for det. Det er fantastisk vigtigt.

TIlgangen til nøgenheden er dog anderledes denne gang. Hvor forskellene på kroppe, bryster og tissekoner blev italesat og fik konkret fokus i teksten i forgængeren, har hverken nøgenhed eller kropsforskelle noget særligt fokus i denne bog. Det er der – selvfølgelig – men i baggrunden.

Og det er ærgerligt, for det var faktisk en af de ting, der fungerede og charmerede ved forgængeren. Måske fungerer det ikke at en pige på samme bramfrie måde kommenterer mænds kønsdele – og det kan man selvfølgelig tænke lidt over – men så skulle man måske have tænkt en lillebror eller lignende ind. Historien er desværre heller ikke helt så skarpt fortalt som i den første bare numser-bog.

Men, men, men der stadig mange fine ting at komme efter i bogen og mange muligheder for at tale om alle vores forskellige og fantastiske kroppe.

Bare numser på stranden af Annika Leone (ill. Bettina Johansson)
Billedebog (3-8 år), 100 kr.
Februar 2020, Forlaget Carlsen (anmeldereksemplar)

Skriv et svar