Smuk gang gennem året

ÅRET – SET GENNEM SMÅ ØJNE er en smuk og inspirerende gang gennem årstiderne. Her præsenteres hver måned med en smuk illustration og et fint lille digt. Der fortælles om hver måneds særlige karakteristika; om de fugle du kan høre, om de blomster og planter der titter frem. Og så er der et tip til en lille aktivitet.

Bogen er utrolig fint udført. Teksten er letlæst og overskuelig. Illustrationerne er utrolig fine, varme og kærlige. Og man kan bruge bogen, som humøret nu er til. Til blot at nyde illustrationerne, til at læse de små digte eller til at dykke med ned i teksten om de særlige kendetegn.

Jeg synes, at Elvira Fragola i denne bog rammer plet. Hendes smukke illustrationer, hendes evne til at fortælle kærligt om årstidernes gang og til at finde på aktiviteter i naturen går her op i en højere enhed.

Må absolut anbefales til alle.

Året – set gennem små øjne af Elvira Fragola
Billedbog (2-8 år), 250 kr.
November 2021, Turbine Forlaget

Skriv et svar