Kategori: Om tween og teenagelivet

Opsamlingsheat

Vi modtager rigtig mange, rigtig fine børnebøger til anmeldelse. Her er et slags opsamlingheat, som giver et hurtigt overblik over nogle af de børnebøger, vi har modtaget.

Anton og det forvirrende teenageliv

Gudrun Skrettings bøger om Anton og livet omkring de 13 år er fyldt med humor, varme og voldsomt pinlige situationer. Tonen i bøgerne er charmerende og det er svært ikke at føle sympati for Anton, der ellers ikke altid opfører sig lige sympatisk.

Skilsmisse og kaos

Kristina Aamunds humoristiske serie om teenagepigen Sif er oplagt til tweens og teenagere, der er møgtrætte af deres håbløse forældre. Ikke mindst de, der befinder sig lige midt i skilmisselivets kaos.