Det Store Vil Ikke I Seng Show

Max og det store vil ikke i seng show - Mark Sperring - Børnebøger

Mine damer og herrer! Har I også et barn, der foretager alle mulige og umulige krumspring for udskyde sengetiden længst muligt?

Det har vi! Og det har Max Magnifiks forældre!

I bogen ovenfor udfører Max Magnifik således hans verdensberømte og dødsforagtende Udskyde Sengetid Så Længe Som Muligt Show!

bedste cirkussprecttallmeistervis bliver vi guidet gennem forestillingen, der blandt andet inkluderer

  • at få mælk og småkage til at forsvinde på magisk og m-e-g-e-t langsommelig vis
  • at tæmme det farligste vilddyr (en noget usamarbejdsvillig hund)
  • det store drengeforsvindingsnummer
  • det svævende pyjamas-nummer, og ikke mindst
  • prøv-at-få-læst-10-godnathistorier-højt-nummeret!

Max og Det store vil ikke i sent show - Mark Sperring - Børnebog

Alle Max’s flot udførte numre bliver naturligvis flankeret af passende mængder trommehvirvler, bifald, blinkende kulørte lamper og ta da’er!

Det her er en virkelig herlig børnebog, fyldt med masser af humor og fjollerier, om en situation som alle børn og voksne kender. Illustration, tekst og historie går desuden op i en højere og helt fabelagtig enhed.

Og uanset hvor træls en langvarig puttesession nogle gange kan være i det virkelige liv, så er der her masser af mulighed for sammen at grine af det hele. Vi er helt vilde med bogen!

IMG_7481

Læs også om Kamma Morgensur, som har nået den famøse selvstændighedsalder. 

Max og Det Store Vil Ikke I Seng Show af Mark Sperring og Sarah Warburton
Billedbog (2-5 år), 250 kr.
August 2014, Flachs

Stjerner - 5

 

Bogen kan bl.a. købes her.