De Bedste Børnebøger :: August og September

Hver måned bliver der udgivet uendeligheder af bøger til børn. Og hver måned gennemgår jeg troligt alle de udgivne børnebøger og forsøger at finde frem til de bedste udgivelser til de 0- til 6-årige.

Når måneden er gået bringer jeg en oversigt over de bedste af de bøger, vi har haft fingrene i. Det er hovedsageligt nye udgivelser, men også bøger, vi bare er faldet over på vores vej. De sjoveste bøger, de hyggeligste bøger, de smukkeste bøger. De bøger, vi var helt og aldeles vilde med.

Og så kårer vi månedens bog, ja, vi gør!

Det, der skete i august, var, at vi flyttede til Sorø. Og i september brugte jeg en del tid på at finde ud af at være på dagpenge. Derfor fik vi desværre ikke læst så mange børnebøger.

Månedens Bog

Et eventyrligt efterår i Mumleby - Elvira Fragola - Børnebøger

Et eventyrligt efterår i Mumleby af Elvira Fragola
Kapitelbog (4 år og opefter), 200 kr.
August 2016, Turbine Forlaget (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Et eventyrligt efterår i Mumleby er en helt eventyrlig, vidunderligt sprudlende og herligt hyggende efterårsbog. Vi er helt vilde med det fantastiske Mumleby-univers. En bog man kan samles om til fælles efterårshygge.

Læs anmeldelse her.

Stjerner - 6

 

Øvrige favoritter2

Den forkerte bog - HuskMitNavn - Børnebøger

Den forkerte bog af HuskMitNavn
Papbog (2 år og opefter), 80 kr.
August 2016, Gyldendal (anmeldereksemplar)

Læs anmeldelse her.

Stjerner - 6

 

alle-saa-en-kat-brendan-wenzel

Alle så en kat af Brendan Wenzel
Billedbog (2-5 år), 230 kr.
August 2016, Gyldendal (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord: Alle så en kat er en virkelig fin og filosofisk børnebog om en kat, der går gennem verden. På hvert opslag ser man den samme kat med nye øjne. Og fordi virkeligheden – som vi ved – afhænger af øjnene, der ser, så ændrer kattens udseende sig undervejs. Den kat, drengen ser, er sød. Den kat, musen ser, er virkelig uhyggelig. Den kat, loppen ser, er meget stor. Og den kat, fuglen ser, er meget lille.

Det er bog, der med en simpel tekst sat sammen med nogle meget smukke og kunstneriske illustrationer, formår at gøre et stort indtryk. Absolut anbefalelsesværdig!

Stjerner - 5

 

 

Bøger om tal - Mie Frey Damgaard og Pernille PInd - Børnebøger

Antal/Antal og ting/Tal og fingre af Mie Frey Damgaard og Pernille Pind
Billedbøger (2-5 år), 140 kr.
August 2016, Pind og Bjerre (anmeldereksemplar)

Læs anmeldelse her.

Stjerner - 6

 

prinsessen-der-altid-havde-ret-kim-fupz-aakeson-boerneboeger

Prinsessen der altid havde ret af Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior
Billedbog (3-6 år), 150 kr.
August 2016, Gyldendal (anmeldereksemplar)

Et par bevingede ord:  “Man er ikke bare en yndig prinsesse,” tænkte den yndige prinsesse da hun en aften lå og gassede sig i sin himmelseng. “Man er også en slags geni.”

Og sådan kan man jo godt komme til at tænke om sig selv, når alverdens prinser i deres iver efter at få fat i prinsessen, men nok i virkeligheden mest det halve kongerige, giver hende ret i alt. Pludselig dukker der dog en mus op, ja, en mus, som siger hende imod. Og det bliver hun så vild med, at hun gifter sig med den.

Og det er jo i virkeligheden ikke mere underligt, end at nogle voksne ikke kan lide vingummier, som Fupz konkluderer.

“Den er lidt tosset,” konkluderede min datter. Men også utrolig sjov, konkluderer jeg. P.S. Er vild med Siri Melchiors illustrationer!

Stjerner - 5

 

Sådan virker det - Mats Wänblad - Børnebøger

Sådan virker det! af Mats Wänblad
Faktabog (fra 5 år), 250 kr.
August 2016, Gyldendal (anmeldereksemplar)

Læs anmeldelse her.

Stjerner - 5

 

 

Skriv et svar