Opsamlingsheat :: November

Vi modtager rigtig mange, rigtig fine børnebøger til anmeldelse. Her er et slags opsamlingheat, som giver et hurtigt overblik over nogle af de børnebøger, vi har modtaget.

Om at skynde sig langsomt

Alberte Winding er tilbage med en ny fin serie til de yngste. Denne gang handler bøgerne om børnehavedrengen Anker og hans meget hverdagsgenkendelige far.

Om at befri ulve i Jylland

Der er fuld fart på i den actionfyldte og pænt skøre børneroman BEFRI SIGURD. Bogen handler om drengen Tipi, der vil befri ulven Sigurd, der er blevet fanget i Jylland – og slippe den løs i Dyrehaven.

Der var engang i en mørk skov

DER VAR ENGANG I EN MØRK SKOV er et rigtig fint og rigtig sødt eventyr med masser af eventyrlige referencer – og ikke mindst nogle virkelig skønne illustrationer. 

Da Julen kom til Mumidalen

DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN egner sig til hyggelige decemberdage under et varmt tæppe, med småkager og varm kakao inden for tæt rækkevidde. Der er masser af juleglæde og skøn stemning i denne søde mumihistorie, hvor Mumierne gør deres bedste for at forstå, hvad julen egentlig er for en størrelse.  

Velkommen til verden

Oliver Jeffers HER ER VI er en smuk, smuk billedbog fyldt med kærlighed og med en rørende og sympatisk intention om at vise en søn, hvad det er for en vidunderlig verden, han er født ind i.  

Om forældrenes skænderier

OTERNE KOMMER er en særegen rejse ind i de mørkere kringelkroge i børnesindet. Derinde hvor forældrenes ord skaber vrede og skærer i hjertet, derinde hvor dunkelbror skærer bamsen i stykker, derinde hvor Oterne kommer på besøg.

Om at være en havfrue

Julian er en havfrue er en vidunderlig billedbog om en dreng, der gerne vil være havfrue. Bogens omfavnende rummelighed kombineret med budskabet om, at man skal have lov til at være den man er, danner sammen med nogle fantastisk smukke illustrationer rammen for den hjertevarmende fortælling.

Opsamlingsheat :: Oktober

Vi modtager rigtig mange, rigtig fine børnebøger til anmeldelse. Her er et slags opsamlingheat, som giver et hurtigt overblik over nogle af de børnebøger, vi har modtaget. 

Vild med perleplader

Hvis du er vild med at lave perleplader, så er det oplagt at tage et kig i Mie Møller Bies gør-det-selv-bog “Puslevenner”. Bogen er fyldt med skønne perlemønstre, der kan bruges til pynt på børneværelset og er oplagt til hyggelige efterårs- og feriesyslerier.    

Om at være en trold

Den 10. ring af Kasper Hoff er en spændende og eventyrlig fortælling om drengen Kalle, der viser sig at have en noget mere interessant baggrund end de fleste andre 10-årige drenge.